Kastaniegårdens venner

Et fællesskab, der gør en forskel

Kastaniegårdens Venner er en forening af engagerede, betalende medlemmer, der med hjerte og handling støtter hverdagslivet på Friplejehjemmet Kastaniegården.
Et medlemskab koster 100 kr. årligt, og alle bidrag går direkte til at støtte aktiviteter og tiltag, der skaber glæde og oplevelser for beboerne.

Foreningen består af lokale frivillige, som bl.a. står for driften af friplejehjemmets bus, arrangerer årlige busudflugter, foredrag, koraftener med professionel korledelse, juleudsmykning og meget mere.

Bestyrelsen mødes én gang om måneden for at planlægge arrangementer, forskønnelser og forbedringer på Kastaniegården – alt sammen med fokus på at skabe liv, glæde og fællesskab for både beboere og lokalområdet.