Årshjul
Årets gang på Friplejehjemmet Kastaniegården
På Friplejehjemmet Kastaniegården har vi mange hyggelige og festlige arrangementer i løbet af året. Vores årshjul byder på traditioner, fællesskab og oplevelser, hvor både beboere, pårørende og venner af huset deltager.
Februar – Fastelavn
Vi slår katten af tønden sammen med børnene fra børnehaven – en sjov og livlig dag for både store og små.
April – Forårsfest
Arrangeret af Aktivkomiteen. En festlig aften med lækker mad, musik og god stemning.
Maj – Forårsudflugt
En dag med den store bus og guide til et udvalgt sted. Vi spiser på kro eller restaurant. Arrangeret af Kastaniegårdens Venner.
Juni – Teltuge
En hel uge i festteltet i haven med tema, fx spansk, tyroler eller hawaii. Ugen byder på festlige aktiviteter som hestevognsture, køreture i veteranbiler eller motorcykler med sidevogn, børnebesøg, vandkamp og tryllekunstner.
Torsdagen i teltugen afsluttes med grillaften og levende musik.
August – Sensommerudflugt
Busudflugt med spisning på kro eller restaurant. Arrangeret af Aktivkomiteen.
September – Høstfest
Traditionel høstfest for beboere og pårørende med ålegilde, musik og dans.
Oktober – Bazar
En hyggelig dag med flotte gevinster, lotteri og mange besøgende fra lokalområdet, der støtter Kastaniegårdens aktiviteter og bus.
December – Jul på Kastaniegården
Hele december er fyldt med hygge og traditioner:
Pakkekalender – en gave trækkes hver dag blandt beboerne
Adventshygge for beboere og pårørende
Julefrokost med pakkespil, musik og dans
Luciaoptog fra skolen
Julegudstjeneste den 23. december
Juleaften med alt, hvad der hører sig til
Nytårsaften med festmenu, fyrværkeri og rejemadder
Ud over årshjulets arrangementer har vi naturligvis også vores mange ugentlige og månedlige aktiviteter – dem kan du se i vores kalender.